NABC skema

Det som skal undersøges og overvejes	Hvordan vil I gribe det her an?	Hvad kommer der ud af jeres research - jeres drøftelser og overvejelser?
1.      Needs: undersøg hvilke behov idéen/værdien imødekommer, hvem har behovet, ved de, at de har det behov, hvor stort er behovet, eller; hvad bliver bedre, hvis det er denne her idé/værdi de får?	- At udvikle hovedsageligt eleverne og tildels lærernes viden, lyst og kompetencer inden for sundhed og trivsel. - Eleverne skal få et bredere syn på hvad sundhed i sin forstand egentlig er - De skal opleve nogle lærerige dage der kan berige dem med viden inden for den psykiske, fysiske og sociale sundhed	- Vi snakkede med en folkeskolelære der underviste i 3 forskellige fag. - Lærerne bruger generelt set ikke hele den tid der er sat af til bevægelse i timerne - Lærerne har kun som fokus at det skal være fysisk aktivitet og bevægelse og ikke sundhed med andre perspektiver indover - De mangler ideer og eventuelle aftaler udefra som de kan finde frem fra værktøjskassen - De har derfor et behov for at få flere ideer ind over - Lærerne har behov for at få et bredere syn på hvad sundhed egentlig er, og det ikke kun handler om fysisk aktivitet, så de DERVED kan viderebringe dette til eleverne og give dem oplevelsesrige dage og få et bedre syn på sundhed i generel forstand.
2.      Approach: en klar beskrivelse af, hvad idéen/værdien går ud på  Undersøg og beskriv hvordan I mener denne idé understøtter netop denne målgruppes     behov? Hvad er det unikke/nytænkende ved idéen Undersøg om der findes lignende idéer? Hvis ja, hvordan adskiller denne her idé sig fra de andre?	-       - Sundhedsevent en uge om året, fra 6-8 klassetrin      - Med henblik på at fremme og oplyse om forskellige vinkler på sundhed      - Ideen understøtter målgruppens behov ved, at give de unge kendskab og oplysning om hvordan sundhed kan integreres i deres skole og hverdagsliv à se evt. slide ”Sundhed”      - Der dannes på hver skole et sundhedsråd på tværs af de forskellige klasser fra 6-8 klassetrin, der kan diskutere og finde mulige aktiviteter til sundhedseventene      - Vi bruger andre faggrupper (heriblandt, pædagoger, sygeplejersker, psykomotoriske terapeuter osv.), og det er dermed ikke kun lærernes synsvinkel.	- Eftersom det ikke er lærerne der er hovedfokus i vores ide og det ikke er dem der som fokus skal tillæres noget, men elevernes forståelse og integration af den generelle sundhed, snakkede vi om, at sundhedseventet skulle foregå en uge om året, så det er et forløb, der fremmer grundlaget for læringen.
3.   Benefits: Hvordan får målgruppen gavn af idéen?                                Hvor mange får gavn af det? Hvad er effekten?	- Eleverne dannes inden for sundhed og trivsel      - Eleverne får selv lov til at byde ind med hvad der er vigtigt dem og kan snakke på deres klasses vegne      - De får større viden og deres generelle syn på sundhed ændres sandsyneligvis      - Skolerne i Randers, lærerne, eleverne, forældre, underviserne, fritidsforeningerne osv., får gavn af det      - Effekten vil være at ulighed i sundhed formindskes og unge får et bredere og mere sund syn på hvad den generelle sundhed går ud på.	- Vi ved nu fra vores samtale med folkeskolelæren, at de ældre elever fra omkring 6-8 klasse, gerne vil have mere indblanden i hvad der generelt skal foregå, og at vores ide med et sundhedsråd på skolen, derfor ville komme eleverne til gode.
4.   Competition Hvilke fordele har denne idé i forhold til eventuelt andre lignende idéer/projekter/værdier (f.eks. økonomi, nemt at gennemføre, særlig ekspertise, etc.) – eller risici, som idéen skal tage højde for. Hvad er alternativerne til idéen?	- Styrken er, at der er et tværfagligt samarbejde melem 6-8 klasse samt forskellige fagpersoner -        - Fritidsforeningerne kan få gavn af dette. Hvis skolerne til tider samarbejder med dem uden for skolen eller på skolen, kan det åbne muligheder for, at eleverne finder de givne steder tiltrækkende og måske melder sig til i fritiden      - Risici er at ingen har lyst til eller finder det relevant at tage sundhedsrådet op og videreføre det      - Lærerne kan måske have svært ved at se den ”store gulerod” i dette	- Vi ved efter vores samtale med folkeskolelæren, at lærerne har behov for en større værktøjskasse og at det kun er nogle fagpersoner der bringer andre faggrupper ind over timen, som inspiration til undervisningen. De har behov for et større iderum til eleverne og dette ville vi kunne give dem, hvis de i samarbejde med andre fritidsforeninger indgår et samarbejde i forbindelse med sundhedseventet. - Sundhedseventet åbner derfor som hovedfokus, dørene for eleverne og giver dem oplevelsesrige dage, men giver altså også mulighed for idesamarbejde med andre faggrupper/foreninger

Nogen konklusion?
Elevere skal få en sjov og lærrig dag, som kan åbne deres syn på hvad sundhed er og kan indeholde og eventuel tage det med sig hjem og integrere i hverdagen
Lærerne skal via deltagelsen i sundhedseventsene, eventuelt få ideer og lyst til at integrere det i hverdagen for elverne i deres undervisning

Hvad kan vi som faggrupper tilbyde af kurser, aktiviteter og ideer? 

Sygeplejerske
- Seksualundervisning                                                                         - på skolen
- Anatomiuundervisning                                                                      - på skolen
- Sundhedstjek, blodsukker. blodtryk, blodtyper                                - på skolen
- Forklaring om kost og sammenhæng med kroppen                           - på skolen
- Kondital, puls, lungekapicitet osv.                                                    - på/uden for skolen

Pædagog
- Samarbejde - gruppedynamik                                                          - på/uden for skolen
- Socialindsats - heriblandt etik og antimobning                                   - på/uden for skolen
- Aktivitesigangsættelse --> heriblandt: klatring, rapelling, parkour, kajak, kampsport, geocatching, svømning.                                                                                          - på/uden for skolen
- Gøre hverdags fag til sjove samarbejdsøvelser                                 - på skolen
- Lave faglige kreativitetsrum, som f.eks. i matematik: hvor hurtig kan man skyde en foldbold i mål, hvad er acceleration osv.                                                                                - på skolen  

Psykomotorisk terapeut 
- Selvudviklingskursus - medblik på grounding samt centrering           - på/uden for skolen
- Gruppedynamik                                                                              - på/uden for skolen    
- Psykiske, sociale samt fysiske kurser og aktiviteter                          - på/uden for skolen
- Seksualundervisning - fysiske, anatomiske, psykiske aspekter          - på/uden for skolen
- Kropskendskabskursus - oplevelse af krop, korrekt brug af krop, at være i kroppen, accept af kroppen og af at være i kroppen                                                                      - på/uden for skolen
- Krop og sind - refleksion om hvordan krop og sind samarbejde       - på/uden for skolen
- Grænselege (personlig rum mf.)                                                        - på skolen
- Rollelege                                                                                         - på skolen
- "Find dit indre barn" lege osv.                                                          - på/uden for skolen
  

Grupper, ressourcer og process

Den tværprofessionelle gruppes kompetencer

Ansvarsfulde, omsorgsfulde, tillidsfulde, samarbejdsvillige, relationskompetencer, kritiske, sociale, empatiske, tålmodige, udholdende, rumlige, accepterende, strukturerende, organisatoriske, iværksættende, vi er gode til at bage, lyttende, forstående, æstetiskforstående, kreative, løsningsfokuserede, innovative, loyale, søde, venlige, åbentsindede, imødekommende, instruktør, ledelse, respektfulde, villighed, sanselig, bevidst, kropslige, nærværende, fleksible, omstillingspararte.

Arena

"Folkeskoleelevers sundhed og trivsel under den nye folkeskolereform"

- Hvordan kan den nye skolereform få betydning for elevernes sundhed & trivsel
- Hvordan kan øget fokus på sundheden understøtte de nationale mål i reformen?

Det oplukkede rum

En fortælling af Kamilla:
Jeg kom traskede afsted et skridt efter det andet. Børnestemmernes summen blev højere og tydligere. Mødet med Lilleskolen startede med et "hvem er I?". Børns umiddelbare tilgang til verden og mennesker de møder er imponerende. Byens travlhed med biler og pivende lyde var en bagvedliggende brus, mens træerne svajede stille i viden og tabte et gul blad. Skolen var plantet bag byens jag og alligevel tæt ved skov og natur. Solens stråler spejlede sig i skolegården og ramte børnene, som var i fuld gang med hver deres. En folk drenge løb rundt på den udendørs fodbold bane og havde indraget området til kastanjekrigsområde. To piger nærmede sig området og stak foden ind på kastanjekrigs området. En dreng kastede straks kastanier efter de to piger. Et andet sted i skolegården løb nogle piger på rulleskøjter, to piger lå i en hængekøje og hvislende til hinanden. Alt imens alle disse ting foregik var der en lidt overvægtig, udenlandsk dreng, som kiggede over hegnet til fodboldbanen...


Sansning i naturen- af Helena
Jeg går på fortovet, mærker solen ramme den ene side af mit ansigt. Jeg hører en sagte hvislen, kigger op og ser.
Jeg ser en blå himmel med hvide og grå skyer der bevæger sig langsomt forbi. Tættere på mig ser jeg grene med blade, pigge og bær, smyge sig hen over et hegn. Bærrene er dyb mørkerøde, grønlige og nogle sorte. Jeg plukker et, lukker øjnene og smager – et syrligt brombær. Smagen skaber mundvand. Jeg plukker et til, som er mere sødligt og blød i smag og konsistens.

Under brombærbuskene og hegnet, er der malet farverige børnebilleder på muren. Et barn kommer gående med sine forældre, de snakker udenlandsk, griner og pjatter lidt. Pigen går over til et af billederne og klapper den brune hest malet derpå.  Hun løber derefter over og griber sin fars hånd. De går rundt om hjørnet og ind bag muren, jeg ser at det er et børnehus.
Bag murene er der et æbletræ med store æbler, rundt omkring står nyplantede æbletræer og svajer.

Der er et bed med små grønne skud. Rundt langs hegnet står buske og træer og dækker for udsigten, så man blot kan høre susen fra den store vej som kører lige forbi stedet. Der er sat billeder med navne og fotografier af børnene på hegnet.

Bladene på træerne er ved at blive gullige og varsler at den lille grønne oase i byen, snart får en varmere glød om sig.

Fortællingen af Carina 

Jeg går forbi en stor beton væg. Jeg kigger op mod solen og får øje på brombær, røde ikke modne og sorte modne brombær. De ligger sig tæt hen over væggen og vælter ud over kanten. Bagved ser jeg toppen af et træ der stikker op, hvorpå der er store modne æbler. Grenen æblerne hænger på, ligner en der ikke rigtig kan klare den tunge vægt fra æblerne. Bagved den store betonmur, ligger en lille børnehave. Jeg ser at der ingen mennesker er, og haven virker for mig så lille og hyggelig. Hvilke og hvor mange børn er mon normalt dette sted og fylder legepladsen ud med de dejlige brombærbuske og æbletræer.

Jeg sidder på en stentrappe. Foran mig er en skole hvor en masse børn løber rundt og leger. De har kastanjekrig, rulleskøjteløb, boldspil op af væggen osv. Pladsen er meget åben og kantet. Jeg ser ikke noget græs, jeg ser kun et´ træ, jeg ser lidt buske. Der er mange kanter, firekanter, trekanter og femkanter. Bagved et indhegnet, hegn er der bundet nogle tykke ”lagner” op. Det ligner et lille hjørne, som indbyder til fred, hygge og samvær eller alene tid. Vinden tager lagnet og jeg ser det blafre og vrider sig i vinden. Jeg får lyst til at sidde under lagnet på bænken.  Jeg kigger over til venstre i gården og får øje på et motiv der er printet på siden af murvæggen. Den fanger mig. Det er et sort motiv med en pige der hænger i den ene arm i en bunke balloner. Det ser ud til at hun svæver. 

Fortælling af Janni

Jeg kommer gående på fortovet i det dejlige solskin, jeg kan hører fuglene synge. Bagved en masse træer hører jeg, en masse skønne glade børene stemmer, jeg stiller mig og kigger ind i skolegården. En pige med grussede hår og på rulleskøjter, fortæller mig at de er kommet ud efter en engelsk time og har 10 minutters pause, hvor de har mulighed for fri leg. Jeg observere et træ med kastanjer der daler ned på en fodboldbane, som giver græsset et smukt brun skær. Drengene kaster med kastanjer på hinanden og griner sjovt. Jeg kommer til at træde ind for de hvide streger på banen – og med det samme kan jeg føle kastanjer ramme forbi mit ansigt. En dreng smiler til mig og fortæller mig at hvis man er inde for fodboldbanens streger er man med i kastanje krig.    

Fortælling af Sissel:
Jeg sidder på en bænk midt i byen. Bag mig står solens varme stråler og prikker igennem min bluse. På havnen i baggrunden arbejder nogle mænd med store maskiner. De laster skibene ved kajen. Der er meget larm fra den tunge lyd af metal mod asfalt.
Foran mig på den åbne plads leger 4 børn - 3 på løbehjul og 1 på rulleskøjter. De leger en slags fangeleg og hviner højt i kor, når de er ved at blive fanget.
Stille og roligt bliver gaden tom for mennesker og børnene bevæger sig længere væk fra den åbne plads. Pludseligt drages mit blik mod et par der kommet gående hen ad gaden. De holder i hånd og går tæt på hinanden. Hun smiler meget til ham og hans øjne er varme.
De slår sig ned på en bænk til højre for mig. De taler lavmælt og fastholder den elektriske og tætte stemning imellem dem. Jeg kan se deres afspejling i de store vinduer ved min side. De ser lykkelige ud i øjeblikket.

Indtryk via observationer og dialoger:
- Der en manglende inklusion af børnene. Køns forskelle og børn imellem
- Når en lære skal lave bevægelse for børnene i f.eks. 40 min, kan det være de laver "bankebøf" hvor i sidste ende hver elev måske på 40 min. kun får 2-3 min bevægelse
- Vi har fået viden om hvor bredt sundheds begrebet/perspektivet egentlig er - vi kan bringe mange aspekter ind over

Disharmonier:
- Vi savner at eleverne får et bredere syn på hvad sundhed kan være
- Eleverne skal kunne finde frem til eventuelle egne ønsker og lyster på områder der kan fremme deres sundhed og syn herpå
- Vi savner at alle lærerne evt. kunne få et kursus eller indgå i et tværprofessionelt samarbejde, hvor de lærte hvordan man kan integrere bevægelse og trivsel for børnene
- Lærerne skal kunne møde det enkelte barns kompetencer og lyster
- Arealerne hvor børnene skal være aktive i - matcher de kravene til bevægelsesaktiviterne?
- Vi ser en manglende viden om sundhed og trivsel hos de unge i folkeskolerne
- Vi ser en større forskel i sundhed i folkeskolerne
- Valgene skal ligge hos de unge

Endelige disharmoni:
Elevernes syn og forståelse af sundhed og deres trivsel skal kunne udvides