Det tværprofesionelle

Sygeplejerskes faglighed

Understøtte menneskets grundlæggende behov, så når mennesket bliver sygt, eller har manglende viden om sundhed er det sygeplejerskens opgave at understøtte pt behov. Dette kan gøres ud fra VH

 14 behov områder:

1. At trække vejret (respiration)

2. At spise og drikke (ernæring)

3. At udskille kroppens affaldsstoffer (udskillelse af affaldsstoffer)

4. At gå, sidde og ligge, at bevæge sig fra en stilling til en anden (mobilisering, indtagelse af stillinger)

5. At sove og hvile (søvn og hvile)

6. At vælge tøj, at klæde sig på og af (påklædning)

7. At regulere legemstemperaturen (varme regulation)

8. At holde kroppen ren og soigneret, at beskytte hud og slimhinder (personlig hygiejne)

9. At undgå farer i omgivelserne, at undgå at skade andre (sikkerhed og tryghed)

10. At kommunikere med andre ved at udtrykke følelser, behov, bekymringer, eller meninger (meningsfuld kontakt)

11. At praktisere egen tro og egne værdier (livsværdier)

12. At arbejde eller være engageret i produktiv beskæftigelse (produktivitet)

13. At foretage rekreative aktiviteter (velvære og adspredelse)

14. At lære, at opdage, at udvikle sig (udvikling)

1998. Ingegerd Harder efter Virginia Henderson (6,7).

Oftest er spl opgaver ikke rettet mod pt kun, men dennes nærmeste.

I vores profession ligger, at vi skal arbejde samvittighedsfuldt, og udvise omhu.

Nightinggale var den første som oprettede en skole, hvor sygeplejersken lærte teori om mennesket/kroppen, i stedet for kun at være i mesterlære hos andre sygeplejersker(se- og gør, sidemandsoplæring)

I gamle dage, så man kun problemet, ikke mennesket. I dag er der kommet omsorgsteoretikere til, så man i dag ser hele mennesket.

Sygeplejersken kan arbejde følgende steder:

Primærsektoren (hjemmeplejen, plejehjem, handicaphjælper, akutteams)

Lægepraksis

Sygehus, ambulatorie, privat sygehus

AMK, alarmcentralen

Sundhedscentre

Genoptræningssteder

Misbrugscentre

Specialeundervisning - Undervisning

Forskningsafsnit

Læger uden grænser

Sælger for medicinalbranchen

Bred vifte af efteruddannelser

Vores tværfaglige samarbejdspartner er:

Læger, fys, ergo, serviceassistenter, præst,talepædagoger, sundhedssplejersken, visitatorer, socialrådgivere, sosu hjælper og ass, pædagoger, Falck,politi, psykiater og psykolog.  

Hvorfor har vi valgt at blive sygeplejersker?

Psykomotorisk terapeutens faglighed 

Fag

• anatomi
• fysiologi
• psykologi
• behandling
• bevægelse
• basisøvelse
• bevægelsesudvikling
• basisøvelse
• fysisk træning
• pædagogik
• videnskabsteori
• teori og medtode
• bevægelsesudvikling 

Begreber

• relationer
• kropskontakt
• medbestemmelse
• bio-psyko-social
• nærvær
• kommunikation
• kropsbevidsthed
• empati
• kroppens sprog
• det hollistiske menneske
• iagttagelser
• egen kontakt
• gruppedynamik
• spændingsbalance
• bevægglæde  

Metoder

• afspændende behandling
• dialog 
• centerering
• grounding --> hvor står jeg og hvordan kommer jeg ned i kroppen i stedet for at være oppe i hovedet
• metoder til at udvikle det kropslige kendskab 
• redskaber til at finde ressourcer/forcer og handlemuligheder
• bevægmønstre 
• lære mennesker at arbejde ud fra sig, mærke efter på sig selv og ikke tage udgangspunkt i omverdenen 

Arbejdsområder

• børn
• unge
• ældre
• normalområdet samt mennesker med særlige behov 
• stress
• angst 
• ergonomi 
• fødselsforberedelse - efterfødsel 
• steder - f.eks.
• sygehuse
• julemærkehjem
• privatklinik
• plejehjem
• eks. 
• individuelt arbejde med de ældre: ensomhed, angst, depression, velvære, ressoucer, livskvalitet, behandling 
• gruppe med ældre: social kontakt, gruppe dynamik, kommunikation, velvære, trivsel
• hjemmeplejerne: gruppedynamik, ergonomi, kommunikation mellem hinanden, anerkendelse, lyttende 
• børnehaver
• osv. 

Psykomotorisk mål: 

At finde klientens og gruppens ressourcer og handlemuligheder som i sidste ende gerne skulle føre til en større livsglæde

Pædagogens faglighed 

Gruppe reflektioner over det tværprofessionelle samarbejde 

Som pædagoger og sygeplejersker har vi i dag, lært meget om psykomotorik, og fundet ud af, dén uddannelse egentlig ligger meget side om side med sygeplejerske og pædagog uddannelsen. Vi har snakket meget om at psykomotorik minder om en slags ''krops-psykolog'' der ofte møder patienter der har ondt et sted i kroppen, og finder ud af, det egentlig bunder i et psykisk problem.

Efter en kompetance-snak har vi fundet ud af, de tre forskellige uddannelser minder meget om hinanden, og bliver et samarbejde der helt sikkert ikke er sidste gang, foregår.
Vi arbejder alle meget sammen med mennesker og pårørende og er alle meget interesseret i at indgå i et socialt samarbejde.

Som sygeplejersker og psykomotorik reflekterer vi meget over at samarbejdet med pædagoger måske ikke er helt ligeså relevant som hvis det var ergo eller fys-teapeuter, men dette udfordrer samarbejdet på en god måde, hvor vi kan lære meget af hinanden. måske mange sygeplejersker kunne bruge mere pædagogik og kommunikation og pædagoger kunne lære en mere af omsorg og omhu.

De forskellige fagligheders syn på sundhedsfremme

Sygeplejerskernes perspektiv

Pædagogernes perspektiv


Rammerne for sundhedsfremme fastsættes af WHO-->EU-->Regeringen-->Kommunerne.

Sundhedsfremme i et pædagogisk perspektiv handler bl.a. om
At hjælpe borgeren med at se muligheder og beskrive konsekvenser
At opnå en positiv udvikling, finde egne ressourcer og skabe selvstændighed
At man har fokus på at kunne skabe et godt socialt netværk. (tilhørsforhold)
At skabe en god selvopfattelse for at øge livskvaliteten hos den enkelte

Da vi som pædagoger oftest er sammen med borgeren i mange timer dagligt/ugentlig har vi i højre grad mulighed for at fokuserer på sundhedsfremmende tiltag, og at være med til at skabe sunde vaner og mønstre hos den enkelte eller gruppen.

Som pædagog ligger vi et særligt fokus på at brugeren har en følelse af sammenhæng. Altså at de oplever at de kan mestre det/de udfordirnger de bliver sat overfor. jf. Antonovskys model om Oplevelsen af Sammenhæng.

· Begribelighed - Den som har en høj grad af begribelighed forstår hvad der sker omkring sig. Personen har forventninger til, at arbejdsdagen er forudsigelig, og når personen alligevel støder på overraskelser kan disse hurtigt bringes ind i en forståelig og meningsfuld sammenhæng.

· Håndterbarhed - Den som har en høj grad af håndterbarhed har tillid til sig selv og til, at de altid kan handle. Personen har kendskab til sine egne evner og kompetencer og har tiltro til at der altid vil være ressourcer til rådighed til at kunne klare de stillede opgaver.

· Meningsfuldhed – Den som har en høj grad af meningsfuldhed føler at tingene er værd at engagere sig i. Personen føler sig delagtiggjort og som en vigtig del af helheden og fællesskabet. Meningsfuldhed er en meget stærk motivationsfaktor jf. Antonovsky

Psykomotoriske terapeauters perspektiv

Sundhedsrelevante modeller/teorier:

Bio- psyko – social model

·         Sundhed er individuelt

·         Stor vægt på motivation og den enkeltes livskvalitet

§  Fysisk funktion og trivsel – lyst og behov.

§  Social funktion og trivsel

§  Eksistentiel trivsel – mening med livet/det man laver.

§  Psykisk funktion og trivsel

Sundhed er i følge:

WHO:

”Et fuldstændig stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygsom og svaghed.” - 1984

Antonovsky:

Der er ikke noget sundhed uden sygdom og ikke noget sygdom uden sundhed. Billedet er at vi alle er i en flod og med vores ressourcer skal prøve at overleve. For eksempel ved at svømme, holde vejret i lang under vand eller holde fast i en gren. Du kan enten lade dig flyde med i floden, kæmpe dig ind til bredden eller få en anden til at redde dig op.

Psykomotorisk bidrag:

Hvad vi vil arbejde med:

·         Konkret vil vi arbejde med:

o   Kropsbevidsthed – hvad har min krop brug for?

o   Kropsoplevelse – hvad sætter bevægelsen i gang i mig?

o   Afgrænsning – hvad har jeg lyst til, hvor går mine grænser?

o   Arbejde med ressourcer – hvad er mine styrker.

Konkret tiltag:

·         Noget at vælge imellem

o   Ikke kun fodbold, men også dans, vandpolo, fri bevægelse mv.

o   Bruge naturen

·         Øge trivsel

o   Både psykisk, socialt og individuelt

-          Vha. Samarbejdsøvelser og afgrænsningsøvelser

·         At børnene bliver aktivt deltagende. Vi kan give dem et rum til, at udvikle den de er og gøre hvad de har brug for. At der et sted hvor den enkelte barn skal være. -> styrker selvet.