torsdag den 25. september 2014

Det oplukkede rum

En fortælling af Kamilla:
Jeg kom traskede afsted et skridt efter det andet. Børnestemmernes summen blev højere og tydligere. Mødet med Lilleskolen startede med et "hvem er I?". Børns umiddelbare tilgang til verden og mennesker de møder er imponerende. Byens travlhed med biler og pivende lyde var en bagvedliggende brus, mens træerne svajede stille i viden og tabte et gul blad. Skolen var plantet bag byens jag og alligevel tæt ved skov og natur. Solens stråler spejlede sig i skolegården og ramte børnene, som var i fuld gang med hver deres. En folk drenge løb rundt på den udendørs fodbold bane og havde indraget området til kastanjekrigsområde. To piger nærmede sig området og stak foden ind på kastanjekrigs området. En dreng kastede straks kastanier efter de to piger. Et andet sted i skolegården løb nogle piger på rulleskøjter, to piger lå i en hængekøje og hvislende til hinanden. Alt imens alle disse ting foregik var der en lidt overvægtig, udenlandsk dreng, som kiggede over hegnet til fodboldbanen...


Sansning i naturen- af Helena
Jeg går på fortovet, mærker solen ramme den ene side af mit ansigt. Jeg hører en sagte hvislen, kigger op og ser.
Jeg ser en blå himmel med hvide og grå skyer der bevæger sig langsomt forbi. Tættere på mig ser jeg grene med blade, pigge og bær, smyge sig hen over et hegn. Bærrene er dyb mørkerøde, grønlige og nogle sorte. Jeg plukker et, lukker øjnene og smager – et syrligt brombær. Smagen skaber mundvand. Jeg plukker et til, som er mere sødligt og blød i smag og konsistens.

Under brombærbuskene og hegnet, er der malet farverige børnebilleder på muren. Et barn kommer gående med sine forældre, de snakker udenlandsk, griner og pjatter lidt. Pigen går over til et af billederne og klapper den brune hest malet derpå.  Hun løber derefter over og griber sin fars hånd. De går rundt om hjørnet og ind bag muren, jeg ser at det er et børnehus.
Bag murene er der et æbletræ med store æbler, rundt omkring står nyplantede æbletræer og svajer.

Der er et bed med små grønne skud. Rundt langs hegnet står buske og træer og dækker for udsigten, så man blot kan høre susen fra den store vej som kører lige forbi stedet. Der er sat billeder med navne og fotografier af børnene på hegnet.

Bladene på træerne er ved at blive gullige og varsler at den lille grønne oase i byen, snart får en varmere glød om sig.

Fortællingen af Carina 
Jeg går forbi en stor beton væg. Jeg kigger op mod solen og får øje på brombær, røde ikke modne og sorte modne brombær. De ligger sig tæt hen over væggen og vælter ud over kanten. Bagved ser jeg toppen af et træ der stikker op, hvorpå der er store modne æbler. Grenen æblerne hænger på, ligner en der ikke rigtig kan klare den tunge vægt fra æblerne. Bagved den store betonmur, ligger en lille børnehave. Jeg ser at der ingen mennesker er, og haven virker for mig så lille og hyggelig. Hvilke og hvor mange børn er mon normalt dette sted og fylder legepladsen ud med de dejlige brombærbuske og æbletræer.

Jeg sidder på en stentrappe. Foran mig er en skole hvor en masse børn løber rundt og leger. De har kastanjekrig, rulleskøjteløb, boldspil op af væggen osv. Pladsen er meget åben og kantet. Jeg ser ikke noget græs, jeg ser kun et´ træ, jeg ser lidt buske. Der er mange kanter, firekanter, trekanter og femkanter. Bagved et indhegnet, hegn er der bundet nogle tykke ”lagner” op. Det ligner et lille hjørne, som indbyder til fred, hygge og samvær eller alene tid. Vinden tager lagnet og jeg ser det blafre og vrider sig i vinden. Jeg får lyst til at sidde under lagnet på bænken.  Jeg kigger over til venstre i gården og får øje på et motiv der er printet på siden af murvæggen. Den fanger mig. Det er et sort motiv med en pige der hænger i den ene arm i en bunke balloner. Det ser ud til at hun svæver. 

Fortælling af Janni

Jeg kommer gående på fortovet i det dejlige solskin, jeg kan hører fuglene synge. Bagved en masse træer hører jeg, en masse skønne glade børene stemmer, jeg stiller mig og kigger ind i skolegården. En pige med grussede hår og på rulleskøjter, fortæller mig at de er kommet ud efter en engelsk time og har 10 minutters pause, hvor de har mulighed for fri leg. Jeg observere et træ med kastanjer der daler ned på en fodboldbane, som giver græsset et smukt brun skær. Drengene kaster med kastanjer på hinanden og griner sjovt. Jeg kommer til at træde ind for de hvide streger på banen – og med det samme kan jeg føle kastanjer ramme forbi mit ansigt. En dreng smiler til mig og fortæller mig at hvis man er inde for fodboldbanens streger er man med i kastanje krig.    

Fortælling af Sissel:
Jeg sidder på en bænk midt i byen. Bag mig står solens varme stråler og prikker igennem min bluse. På havnen i baggrunden arbejder nogle mænd med store maskiner. De laster skibene ved kajen. Der er meget larm fra den tunge lyd af metal mod asfalt.
Foran mig på den åbne plads leger 4 børn - 3 på løbehjul og 1 på rulleskøjter. De leger en slags fangeleg og hviner højt i kor, når de er ved at blive fanget.
Stille og roligt bliver gaden tom for mennesker og børnene bevæger sig længere væk fra den åbne plads. Pludseligt drages mit blik mod et par der kommet gående hen ad gaden. De holder i hånd og går tæt på hinanden. Hun smiler meget til ham og hans øjne er varme.
De slår sig ned på en bænk til højre for mig. De taler lavmælt og fastholder den elektriske og tætte stemning imellem dem. Jeg kan se deres afspejling i de store vinduer ved min side. De ser lykkelige ud i øjeblikket.

Indtryk via observationer og dialoger:
- Der en manglende inklusion af børnene. Køns forskelle og børn imellem
- Når en lære skal lave bevægelse for børnene i f.eks. 40 min, kan det være de laver "bankebøf" hvor i sidste ende hver elev måske på 40 min. kun får 2-3 min bevægelse
- Vi har fået viden om hvor bredt sundheds begrebet/perspektivet egentlig er - vi kan bringe mange aspekter ind over

Disharmonier:
- Vi savner at eleverne får et bredere syn på hvad sundhed kan være
- Eleverne skal kunne finde frem til eventuelle egne ønsker og lyster på områder der kan fremme deres sundhed og syn herpå
- Vi savner at alle lærerne evt. kunne få et kursus eller indgå i et tværprofessionelt samarbejde, hvor de lærte hvordan man kan integrere bevægelse og trivsel for børnene
- Lærerne skal kunne møde det enkelte barns kompetencer og lyster
- Arealerne hvor børnene skal være aktive i - matcher de kravene til bevægelsesaktiviterne?
- Vi ser en manglende viden om sundhed og trivsel hos de unge i folkeskolerne
- Vi ser en større forskel i sundhed i folkeskolerne
- Valgene skal ligge hos de unge

Endelige disharmoni:
Elevernes syn og forståelse af sundhed og deres trivsel skal kunne udvides



  





1 kommentar:

  1. Sikke nogen fine og inspirerende visuelle oversigter over jeres undringsspørgsmål. Husk I har dem og brug dem evt. fremadrettet.

    SvarSlet